KUN NAVNET ER TILBAGE

Hvem har givet gaden sit navn? Den var indtil 1875 blot Parcelvej - et meget neutralt navn. Ligesom Rantzausgade ganske praktisk hed Nordvestvej - længe før nogen havde drømt om et København NV. Men tiden var til historie med gestur,gesimser og historier med løvefødder. På den anden side af Nørrebrogade, var en gade kaldt Guldbergsgade. Og detvar egentlig efter forfatteren Frederik Guldberg, og ikke efter hans far Ove-Høeg Guldberg, der var en slags statsminister efter kuppet mod Struensee. Men faderen var mere kendt en sønnen, og flere gader blev smykket med navne på politiske skikkelser fra Danmarks historien. Således har vi Rantzausgade, Struenseegade, Griffenfeldsgade.

Griffenfeld, altså. Borgersønnen, vidunderbarnet, den unge mand, åben over for den store verden, karrierekometen, der blev kongens bibliotekar, som måske skrev enevældes Kongelov. Som blev rigets kansler under Christian V. Da han blev adlet i 1674 rapporterede månedsavisen Den Danske Mercurius det således.

Til Januari 1674
Vor ædle Griffenfeld vi til Exempel have,
Som for sin Trofasthed og høje Viisdoms Gave,
Til Ærens høje Mål er kommet og opsat,
Hvormed han var tilfreds og ville nøje plat.
Men Kongen vil at og hans Ære skal udbredes
Til Børn og Arvinger og videlig udspredes.
Hvorfor hans Majestæt med Greve-Stand og Magt
Har hannem nårigst til en æreløn aflagt.
Den blege Misgunst her slet intet har at laste
Den blinde Lykke veed og ikke for at kaste
Sin Gunst og Vexel-Leeg: Men her ret siges kand:
At selv den reene Dyd ophialp sin Ejermand

Det alexandrinervers med tryk på stavelse 2, 4, 6, 8 osv. da-DUM-da-DUM-da-DUM da-DUM.

På billedet står jeg foran Griffenfelds statue på Slotsholmen med Tøjhuset i baggrunden. Og Griffenfelds undergang var netop i konstellationen af kugler, kanoner og krudt - konger og krige. For den store ære til trods styrtedes kansleren få år efter fra magtens tinde, med beskyldninger for korruption - men med den virkelige årsag at han søgte at hindre kongen i at kaste sig i krig mod Sverige.

Da kansleren faldt i foråret 1676, skrev Anders Bording det sådan i Den Danske Mecurius uden navns nævnelse. Og det var nok sikrest for digteren selv, der førhen så højt havde sunget Griffenfelds ros i sin månedlige avis.

At her en høj Betient er i Forvaring tagen,
Samt og Stads-Øversten, til det man vel Aarsagen
At vide fanger snart: thi Kongen vil, at det
Mod dem udføres skal ved lovlig Dom og Ret

Ia ia lad Retten gaae, det raaber een og hver
Som har Gud, Kongen og det felges Beste kiær
Desmidldertid er det vor Skyldighed at bede
Gud Kongens Fjender saa som Avner vil adsprede:
Forstyrre deres Raad, Ia slet oprykke dem,
Som mod hans Salvede med Rænker agre frem

Til døden blev han dømt -og benådet på skafottet - til forvisning til øen Munkholt, i det forblæste hav ud for Trondheims kyst -Her sad til sin død i 1699, og kunne tænke over sin forbrydelse. Og det var nok at han ikke kunne skjule sin stolthed over at være Rigets mest begavede mand - og langt mere begavet end kongen, der ikke kom sejerrig hjem fra sit svenske krigseventyr.

Netop faldet fra magten og det lange eksil gør Griffenfeld til en spændende skikkelse i Danmarks historie. Og skæbnen passer mægtig godt til barokkens æra, kontrasternes tid hvor - som Kingo skriver - Sorrig og Glæde de vandre tilhobe.


Vil man vide mere om Griffenfeld, kan jeg anbefale Sebastian Olden Jørgensen: Kun navnet er tilbage - en biografi om Peter Griffenfeld. (G.E.C. Gads Forlag, 1999)
Link til anmeldelse af bogen

Om det rette svar på, hvbem der har givet gaden sin navn - det vil sige fandt på at minde Peter Griffenfeld på den måde - det må jeg undersøge.